LAKE & SHRINE
Lake Ashi, Hakone Shrine & den lakeside torii
Den røde port, der står i vandet, er Hakones vartegn. Bag den ligger en druknende vulkan, en 1.200 år gammel helligdom og den gamle vej til Edo.
Check dates and availability ↗En sø, hvor der engang var en vulkan
Lake Ashi — Ashinoko — er det stille centrum i Hakone, og den er en vulkans grav. Da Mount Hakone for omkring tre tusind år siden gik voldsomt i udbrud, sprængtes og kollapsede krateret, og den lange, smalle sø, der nu fylder calderaens bund, er det vand, der samlede sig i den efterladte hulning. Denne oprindelse forklarer dens form og dens stilhed: den er dyb, kølig og omkranset af skovklædte bjergrygge, med svovlåbningerne i Ōwakudani, der damper på kanten ovenover som en påmindelse om, at bjerget blot hviler. På en klar, stille morgen bliver overfladen til glas og spejler himlen, og Fuji — når den viser sig — står spejlet fra den fjerne bred. Den er smuk på en rolig, elementær måde, og forståelsen af, at man ser på en druknende vulkan snarere end en almindelig bjergsø, ændrer måden, man ser den på.
Overfart med piratskib
De fleste kommer over søen med sightseeingbådene — flere bygget som prangende efterligninger af galeoner, guldkant og flere dæk, mere forlystelsespark end færge, og så meget desto bedre med børn om bord. Ruterne går mellem Tōgendai ved svævebanens base og sydbreddens broer ved Hakone-machi og Moto-Hakone, og overfarterne tager 25 til 40 minutter afhængigt af, hvilken man tager. Det er den rolige strækning efter rutenes stigninger, og udsigten fra det åbne dæk er svær at overgå: torii'en, der rejser sig ud af det lave vand, mørke cederskråninger på begge sider og på en klar dag Fuji indrammet ned gennem hele søens længde. Dit Hakone Free Pass dækker allerede billetten, og mange rejsende ender med at vurdere selve båden højere end den helligdom, den angiveligt bringer dem til.
Hakone Shrine, ældre end kontrolposten
På den skovklædte sydbred, nået gennem en lang allé af ældgamle cedre og op ad stentrin, ligger Hakone Shrine — et af regionens ældste og mest stemningsfulde steder. Traditionen daterer grundlæggelsen til år 757 og de nuværende bygninger til en genopbygning i 1667, men følelsen af alder er overalt i mosset, de høje træer og den lygteprydede sti. Den har længe tiltrukket de magtfulde: Minamoto no Yoritomo søgte tilflugt her efter et nederlag i det tolvte århundrede og blev en beskytter, da han steg til shogun, og Tokugawa Ieyasu lod den genopbygge efter slaget ved Odawara i 1590. Rejsende på den gamle Tōkaidō-landevej standsede for at bede om sikker overfart over passet, og helligdommen udstråler stadig denne rolle — et sted for beskyttelse ved bjergenes tærskel, stille travlt med besøgende, der søger det samme i dag.
Torii'en, der står i vandet
Det billede, der definerer Hakone, er den vermilionrøde port, der rejser sig direkte op af søen: Heiwa no Torii, Fredens Torii. Den blev bygget på bredden i 1952 for at markere San Francisco-fredstraktaten og afslutningen på den allierede besættelse af Japan, og i 1964 blev en plakette med tegnet for fred tilføjet, med kalligrafi af Yoshida Shigeru, den premierminister, der havde underskrevet traktaten. Den fungerer som en symbolsk port til Hakone Shrine, tilnærmet fra vandet, og dens spejling i en stille sø — med calderaen og, hvis man er heldig, Fuji bagved — er det mest fotograferede motiv i regionen. Forvent en kø på den lille mole for at tage billedet; den bevæger sig, og ventetiden er en del af oplevelsen. Tidlig morgen giver det roligste vand og det blødeste lys.
Søens ni-hovedede drage
Lake Ashi har en legende, og den er værd at kende, før man besøger stedet. Historien fortæller om en frygtindgydende ni-hovedet drage, der engang terroriserede området, indtil en munk tæmmede og forbedrede den; skabningen blev en beskyttende guddom for vandet og er helliget som Kuzuryū, den Ni-Hovedede Drage. Der er en Kuzuryū-helligdom ved søbredden — den oprindelige, lettest nået med båd eller til fods gennem skoven — og en tilknyttet helligdom inden for Hakone Shrines område, hvor besøgende henter vand fra ni dragehovedtud. Dragen forbindes med velsignelser inden for kærlighed og forhold, hvilket har gjort disse helligdomme stille populære, og en månedlig vandofringsceremoni finder stadig sted på søen. Det er et godt eksempel på, hvor grundigt Hakone lægger myte oven på geologi: det samme vand, der fylder en død vulkan, er også, i den ældre fortælling, hjemsted for en tæmmet drage.
Den gamle kontrolpost og cedervejen
Mellem de to sydlige broer ligger søbreddens historiske hjerte. Fordi Tōkaidō-vejen mellem Edo og Kyoto måtte passere Hakone-passet, oprettede Tokugawa-shogunatet en kontrolpost — Hakone Sekisho — her i 1619 for at kontrollere, hvem der bevægede sig mellem byerne, inspicere rejsende og især holde øje med våben på vej ind i Edo og kvinder på vej ud, indtil systemet blev afskaffet i 1869. Stedet blev udgravet, og en trofast rekonstruktion på de oprindelige fundamenter åbnede i 2007 med vagthus, et udkigstårn og udstillinger, du kan gå igennem. I nærheden løber et bevarede stykke af den gamle Tōkaidō under en storslået allé af cedertræer, plantet for at give skygge i samme æra. Sammen lader de dig stå på den faktiske vej, som enhver rejsende mellem shogunens hovedstad og kejserens engang betrådte — et sjældent, håndgribeligt stykke Edo-periodens Japan, få minutters gang fra torii.